– Det handler om forandring og udvikling

Sokon er en social virksomhed som har eksisteret siden 2008. Opgaverne er mangfoldige og geografisk fordelt i hele Danmark.

Kerneopgaven er at skabe forandring for borgere i udsatte positioner. Sokon er støtte til bevægelse, forandring og udvikling, hvad enten man er barn, ung, voksen eller en familie.

Værdigrundlaget er baseret på Respekt, Ansvarlighed og Faglighed og det metodiske afsæt er identifikation, forståelse og håndtering.

Vi arbejder med familier med behov for særlig støtte, hvor det vurderes, at børnenes trivsel og udvikling er truet, samt med børn, unge og voksne med psykosociale problemstillinger, psykiatriske diagnoser og psykiske sårbarheder

Samtidig påtager vi os socialpsykiatriske opgaver, der kræver særlig faglig tilgang og høj grad af fleksibilitet.